Venner

Anne Herdorf

ANNE HERDORF: LAD DET SWINGE
Anne Herdorf har udsendt nyt album med 13 forrygende Grand Prix klassikere!


Den folkekære sangerinde Anne Herdorf, har udsendt albummet ”Lad Det Swinge” tretten fantastiske Grand Prix klassikere der alle bliver fortolket, og fremført som kun Anne Herdorf kan.

I 1987 vandt den 18-årige Anne Herdorf Melodi Grand Prix med sangen ”En lille melodi”, og siden da er der ikke et hjørne af Danmark som den populære sangerinde ikke har besøgt – det være sig med sit band, eller når hun turnerede med musical eller optrådte i revyer.

”Lad Det Swinge” indeholder sange som Disco Tango, Under Stjernerne På Himlen, Ud I Det Blå, Sikken Dejlig Dame, Dansevise, og – naturligvis, En lille melodi.

Anne Herdorf udtaler;
“Pladekontrakter anno 2010 hænger ikke på træerne, så da jeg fik denne tilbudt på My Way Music i forsommeren i år, var jeg ikke sen til at takke JA!
Modsat tidligere, føler jeg mig mere end klar til at udsende en cd med fokus på det folkelige publikum med kærlighed for Grand Prix. Ved nærmere eftertanke, måske en naturlig udvikling set i lyset af at jeg er blevet ældre, og har fået mere ro på indeni samt et bedre overblik over hvad jeg egentlig ønsker at beskæftige mig med. Da projektet lå på skrivebordet var jeg ikke i tvivl om at overskriften skulle være Grand Prix, da de  jo var i 1987 jeg vandt med “En lille melodi” - en sang som på mange måder kom til at ændre mit liv.
Jeg har under hele arbejdsforløbet på indspilningen af “Lad ´Det Swinge”, haft “det sidste ord” netop for at opnå et resultat som jeg kan stå 100% inde for. Jeg har været med i hele processen, lige fra valg af numre til udtrykket på coveret, dog ikke uden kompetent hjælp fra alle sider.  For første gang har jeg oplevet en arbejdsproces domineret af en klar overbevisning om at de valg jeg har foretaget har været de bedst mulige. Modsat er jeg på andre områder blevet mere “loose”, og blevet bedre til ikke at være et pernittengryn! Jeg er ikke i tvivl om at det er endnu et resultat af det faktum at jeg er blevet ældre, tør stole på mig selv, og selvfølgelig har fået langt større erfaring - en fredfyldt konstatering!
At vælge de tretten sange har ikke været en let opgave… Gennem tiderne har der jo været så mange fantastiske numre, så hvor skulle jeg starte? – Udgangspunktet blev, at det skulle være sange som var glade, og sange som jeg ville elske at fremføre live når jeg skal rundt i hele Danmark og synge i de næste mange mange år.

Titlen “Lad ´Det Swinge” kommer af nummeret af samme navn som vandt for Norge i 1985. Det er en hemmelig hyldest til Norge hvor jeg jo er født, og som betyder meget for mig.
Der er 6 duetter på cd’en hvor jeg på ”Lad´ Det Swinge”synger sammen med Birthe Kjær. Desuden medvirker Hilda og Keld Heick, Jørgen de Mylius, Tommy Kenter samt Dario Campeotto. De er alle kollegaer og venner som jeg skatter højt, og som jeg har gode minder med, samt de har alle en relation til Melodi Grand Prix”.

”Lad Det Swinge” udkommer på My Way Music, er i butikker landet over NU. Cover foto, foto´s i booklet samt bagside på Anne Herdorf-cd, krediteres til fotograf: James Thisted.


Trackliste
1 SIKKEN DEJLIG DAME 2:53
2 LAD DET SWINGE (DUET M. BIRTHE KJÆR) 2:38 - dansk tekst af Keld Heick
3 UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN 2:43
4 DET’ LIGE DET 2:57
5 UNGE DAG (DUET M. HILDA HEICK) 3:02
6 KLODEN DREJER 2:26
7 SKIBET SKAL SEJLE I NAT (DUET M. DARIO CAMPEOTTO) 3:32
8 UD I DET BLÅ 2:48
9 DISCO TANGO (DUET M. KELD HEICK) 2:52
10 DANSEVISE (DUET M. JØRGEN de MYLIUS) 2:53
11 HVA’ DU UDE PÅ? 2:58
12 TO LYS PÅ ET BORD (DUET M. TOMMY KENTER) 3:46
Bonus track
13 EN LILLE MELODI (2010 VERSION) 3:07

Lyt til uddrag af sangene Her

HUSK også at køb
Sangerinden Anne Herdorf har for snart 5 år siden lavede sit første album nogensinde - og på eget pladeselskab, Rana Records! Køb hendes første album med titlen "Anne Herdorf " 12 danske numre som bliver sunget både kraftfuldt, følelsesladet og med sjæl og overbevisning, numre som alle er skrevet specielt til hende. Albummet, som er bygget op over Anne Herdorf´s personlige erfaringer, spænder over hele følelsesregistret og er en hyldest til livet.

Anne udtaler:
Det har været min drøm siden jeg var en lille pige, at udgive mit eget album, og endelig er drømmen gået i opfyldelse. Det er først nu at det føles rigtigt, først nu jeg har fået de rigtige numre, og først nu jeg føler, at jeg, via min livserfaring, har noget på hjerte. Alle 12 sange er  vedkommende for mig, eftersom det er mine historier som min sangskriver har sat ord på.

At udgive min musik på eget pladeselskab, har været en lærerig og hård, men også befriende proces, da jeg selv har haft fingeren på pulsen hele vejen, og dermed har kunnet bestemme alt fra start til slut.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Morten Husfeldt – Skuespiller, Webdesigner, mv.


S
om skuespiller har Morten Husfeldt prøvet lidt af hvert; film, kortfilm, teater, revy og reklamefilm. Derudover er Morten Husfeldt instruktør i rollespil i Røde Kors - Børns Rettigheder!

Morten kan kontaktes på:
Telefon: 20816866 (Privat) Telefon: 31103536 
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Gert Nielsen - Instruktør og Teaterchef på Frederiksberg Teater
 
Gert V. Nielsen er instruktør på Frederiksberg Teater og har instrueret forestillinger som Bobbis Drømme, Annes Dagbog, Ikke Nu Men Nu, De Glemte Børn, Dr. Engel og mange andre forestillinger.

Ud over instruktørjobbet og det frivillige arbejde, så har han bl.a. været med som skuespiller i fx 'Den Attende' og Olsenbanden Junior. Samtidig er han han teaterchef på Frederiksberg Teater. Der ud over er han uddannet pædagog og arbejder som specialpædagog med børn med problemer.

Læs mere på:
instruktorengertnielsen.webbyen.dk